3 grunde til, at MX Linux er mere populært end Ubuntu, Fedora og Zorin OS

Opdag MX Linux, en undervurderet distribution, der kører på næsten enhver hardware, tilbyder brugervenlige værktøjer, og kan bæres som et bærbart operativsystem.

De fleste, der overvejer distros, springer helt over MX Linux. Der er ingen skinnende marketingkampagne bag det, de fleste YouTube-kanaler dækker ikke det, og du vil sandsynligvis ikke se det trending på sociale medier. På tidspunktet for skrivningen rangerer MX Linux dog som nummer tre på DistroWatch, og slår populære navne som Ubuntu, Fedora og endda Zorin OS—som for nylig har fået en million downloads. Her er tre grunde, der retfærdiggør dets dominerende position.

DistroWatch registrerer ikke aktive brugere eller samlede downloads. I stedet rangerer det distros ved hjælp af en måling kaldet Hits Per Day (HPD), som måler, hvor ofte en distros side bliver set. Det er et uperfekt, men nyttigt signal om, hvad fællesskabet er nysgerrigt efter. MX Linux har især holdt denne position i de sidste 12 måneder, så det er ikke en tilfældighed eller resultatet af et viralt øjeblik.

MX Linux kører på (næsten) enhver hardware

En distro for hver type hardware

MX Linux kommer i tre udgaver, hver bygget omkring et forskelligt skrivebords miljø og målrettet mod en forskellig klasse af hardware. KDE Plasma er designet til moderne maskiner, der kan håndtere en visuelt rig og funktionsfyldt oplevelse. Xfce er standard og tilbyder et solidt mellemgrund for systemer, der er nogle år gamle. Fluxbox er rettet mod ægte underdimensionerede maskiner, hvor selv Xfce kan føles tungt. Der findes også en officiel ARM-udgave til Raspberry Pi, der kører Xfce med det fulde MX-værktøjsæt.

Desuden er distroen baseret på Debian Stable, og takket være denne arv får du en robust og stabil brugeroplevelse. Alle apps og softwarepakker i dens repositories gennemgår grundig testning. Den eneste ulempe er, at dens drivere måske ikke er fuldt optimeret til cutting-edge, high-end hardware—især når det kommer til grafik.

Quiz 8 Spørgsmål · Test Din Viden

Linux
Trivia Udfordring

Fra et finsk studerendes sideprojekt til at drive verdens supercomputere — hvor godt kender du egentlig Linux?

HistorieKulturKommandoerKernelSjove Fakta

Begynd

Hvilket år annoncerede Linus Torvalds den første version af Linux-kernen for verden?

A1989B1993C1991D1995

Korrekt! Linus Torvalds postede sit nu berømte budskab til comp.os.minix newsgroup den 25. august 1991, hvor han beskrev Linux som 'bare et hobbyprojekt, vil ikke blive stort og professionelt.' Det viste sig at være en underdrivelse.

Ikke helt — Linus Torvalds fremsatte sin berømte annonce i 1991, da han kun var 21 år gammel og studerende ved Universitetet i Helsinki. Han beskrev det som et 'hobby'-projekt, hvilket måske er den mest succesfulde hobby i computerhistorien.

Fortsæt

Hvad er navnet på Linux-maskotten, og hvilken slags dyr er det?

ABeastie, en daemonBTux, en pingvinCGNU, en gnuDRex, en ræv

Korrekt! Tux pingvinen blev den officielle Linux-maskot i 1996, designet af Larry Ewing. Navnet 'Tux' siges ofte at stå for Torvalds UniX, og pingvinen blev valgt, efter Linus nævnte, at han engang blev bidt af en pingvin i en zoologisk have.

Svaret er Tux, en pingvin! Maskotten blev valgt, efter Linus Torvalds nævnte at være blevet bidt af en lille pingvin i en zoologisk have i Canberra, Australien. Designer Larry Ewing skabte det ikoniske billede i 1996 ved hjælp af GIMP — passende, gratis software.

Fortsæt

Hvilken type kernel-arkitektur bruger Linux?

AMicrokernelBExokernelCHybrid kernelDMonolitisk kernel

Korrekt! Linux bruger en monolitisk kernel, hvilket betyder, at hele operativsystemet kører i kernel-rummet. Dette vakte berømt en ophedet debat mellem Linus Torvalds og datalog Andrew Tanenbaum i 1992, der argumenterede for, at mikrokerner var det overlegne design.

Ikke helt — Linux bruger en monolitisk kernel, hvor OS-kernen kører som en stor enkelt proces i kernel-rummet. Dette var faktisk kontroversielt, hvilket førte til en berømt 'flame war' mellem Linus Torvalds og professor Andrew Tanenbaum, der mente, at mikrokerner var fremtiden.

Fortsæt

Står den klassiske Linux-kommando 'sudo' for?

ASystembruger GørBSkift bruger og GørCSuperbruger GørDSecure Unix Gør

Korrekt! 'sudo' står for Superuser Do, og det giver tilladte brugere mulighed for at udføre kommandoer med sikkerhedsprivilegier fra en anden bruger — typisk root superbrugeren. Det er en af de mest brugte kommandoer i Linux og har inspireret utallige memes om magt og ansvar.

Svaret er 'Superuser Do'! Selvom 'skift bruger'-logik er involveret, refererer navnet specifikt til at udføre en kommando som superbrugeren (root). Først udviklet i 1980'erne, er sudo nu en grundpille i Linux-sikkerhed, da det giver administratorer mulighed for at tildele forhøjede rettigheder uden at dele root-adgangskoden.

Fortsæt

Hvilken procentdel af verdens top 500 supercomputere kører Linux?

AAround 75%BPræcist 50%C100%DAround 90%

Korrekt! Fra 2017 opnåede Linux 100% dominans på TOP500 supercomputerlisten — og har opretholdt det lige siden. Fra vejrmudellering til nuklearforskning til AI-træning kører hver eneste af verdens hurtigste supercomputere Linux.

Bemærkelsesværdigt, svaret er 100%! Siden november 2017 har hver eneste computer på TOP500 supercomputere listen kørt Linux. Det driver alt fra klimasimulationer til partikelfysikforskning ved CERN til AI-modeltræning hos store tech-virksomheder.

Fortsæt

Hvilket operativsystem inspirerede Linus Torvalds direkte til at skabe Linux?

AMS-DOSBBSD UnixCMinixDSolaris

Korrekt! Torvalds blev inspireret af Minix, et lille Unix-lignende OS skabt af Andrew Tanenbaum til uddannelsesmæssige formål. Frustreret over Minix' begrænsninger og licensrestriktioner satte han sig for at bygge sin egen kerne — og resten er historie.

Den direkte inspiration var Minix, et lille uddannelsesmæssigt Unix-lignende system skabt af professor Andrew Tanenbaum. Torvalds brugte Minix på sin nye PC, men fandt det for begrænset. Hans ønske om et mere kapabelt, frit system drev ham til at skrive Linux fra bunden startende i 1991.

Fortsæt

Hvad står 'GNU' i 'GNU/Linux' for?

AGenerelt NetværksværktøjsBGNU's Ikke UnixCGlobal Networked UnixDGNU Null Unix

Korrekt! GNU står for 'GNU's Ikke Unix' — et klassisk rekursivt akronym elsket af hackere. GNU-projektet blev startet af Richard Stallman i 1983 for at skabe et helt frit Unix-lignende operativsystem. Linux leverede den manglende kerne for at fuldføre GNU-systemet.

GNU står for 'GNU's Ikke Unix' — et rekursivt akronym, hvilket er et sjovt trick, hvor forkortelsen henviser tilbage til sig selv. Richard Stallman lancerede GNU-projektet i 1983, år før Linux eksisterede. Da Torvalds frigav Linux-kernen, blev det puslespil, som Stallman havde startet, komplet.

Fortsæt

Hvilket af følgende kører på Linux-kernen?

AmacOSBAndroidCWindows Subsystem for LinuxDiOS

Korrekt! Android er bygget ovenpå Linux-kernen, hvilket gør Linux til det mest anvendte operativsystem på planeten, når man tæller smartphones. Milliarder af Android-enheder verden over kører teknisk set Linux — Torvalds' 'hobby'-projekt endte i næsten alles lommer.

Svaret er Android! Google byggede Android ovenpå en modificeret Linux-kerne, hvilket betyder, at milliarder af smartphones verden over kører Linux under huden. macOS og iOS bruger en Darwin/XNU-kerne, og WSL kører Linux-værktøjer, men oversætter systemopkald i stedet for at køre kernen nativt.

Se Min Score

Din Score

/ 8

Tak for at spille!

Prøv Igen

Når det er sagt, er denne begrænsning ikke unik for MX Linux og påvirker de fleste stabil-release distroer. Faktisk adresserer MX faktisk dette med Advanced Hardware Support (AHS), tilgængelig både som en separat ISO og som et lager, du kan aktivere efter installation. Det leveres med en nyere Liquorix-kerne og en opdateret grafikstak, som hjælper systemer fra forskellige producenter.

Fra 2019 og frem kæmper man med Debians mere konservative drivere. Hvis du bruger bleeding-edge hardware, løser AHS ikke alt – men for de fleste moderat nye systemer lukker det kløften nok til at have betydning.

Vær en power bruger, uden at skulle røre ved terminalen

Du har ikke brug for en teknisk uddannelse for at bruge dette

Den moderne Linux-desktop er meget begyndervenlig, og til de fleste daglige computerbehov er terminalen helt valgfrie. Den eneste gang, du måske skal bruge terminalen, er, hvis du er en power bruger, der ønsker at foretage systemniveauændringer. Dette er et af de største smertepunkter for Windows power brugere, der skifter til Linux. De ønsker at gøre mere, men føler sig tilbageholdt af terminalen – som ikke nødvendigvis er svær, men bestemt er anderledes.

Nu fjerner MX Linux meget af denne friktion ved at samle MX Tool. Det ligner Windows kontrolpanel: en samling af værktøjer, der lader dig justere systemniveauindstillinger gennem en grafisk grænseflade. Her er et hurtigt kig på nogle af mine yndlingsværktøjer:

• Pakkeinstallatør: Se og vælg flere pakker fra forskellige repos og installer dem alle på én gang.
• Bootmuligheder: Tilpas GRUB-menuen. Deaktiver den, øg dens standard timeout, eller ændr boot rækkefølgen til en anden distro eller Windows, hvis du kører et multi-boot system.
• Justeringer: Et enkelt grafisk vindue, der giver dig fuld kontrol over desktoplayout og udseende.
• Snapshots: Lad dig oprette en ISO, der spejler dit nuværende system. Du kan installere det på en anden computer og få præcis det samme setup. Særligt nyttigt for systemadministratorer.
• Ryd op: Hjælper dig med at finde og fjerne filer, der tilstopper dit system. Ligner CCleaner på Windows.

Alt dette er teknisk muligt på andre distributioner, men værktøjerne er ofte fragmenterede eller mangler en grafisk grænseflade. MX Tools bringer alt sammen og gør disse muligheder meget mere tilgængelige.

Du kan bære MX Linux i din lomme

Hold dit OS på din nøglekæde

Hvis du har installeret en Linux-distribution før, kender du sikkert live-miljøet. Det giver dig et fuldt operativsystem før installation – som kører direkte fra et USB-drev. Den største forskel mellem et live-miljø og et installeret OS er, at ingen af de ændringer, du foretager, bevares. Hvis du installerer en app eller opretter en fil i et live-miljø og derefter lukker systemet, forsvinder de ændringer. Ved næste opstart nulstilles live-miljøet til sin standardtilstand.

MX Linux løser dette med vedvarende live-bot. Ved opstart fra live USB kan du gå til Avancerede muligheder > Vedholdenhedsindstillinger. Hvis du aktiverer vedholdenhed, vil du komme ind i et live-miljø, hvor alle de apps, du installerer, de filer, du opretter, og endda de indstillinger, du ændrer, gemmes direkte på USB'en. Dette betyder, at du kan lukke ned, tilslutte USB'en til en anden maskine og fortsætte præcist hvor du slap. Du får i princippet et bærbart OS på et USB-drev.

Hvis du planlægger at oprette en vedholdende live USB for MX Linux, så vælg Xfce- eller Fluxbox-udgaverne. Dette holder systemet slankt nok til at boote på næsten enhver maskine.

Nu er vedholdende live-bot ikke eksklusivt for MX Linux. Du kan konfigurere Ubuntu – eller næsten enhver anden distribution – til at understøtte det, men processen er langt mere teknisk. Mens denne funktion på MX Linux er indbygget og tilgængelig selv for begyndere.

MX Linux er bestemt værd at overveje

Hvis du har afskrevet MX Linux som en DistroWatch-nysgerrighed, burde disse tre grunde få dig til at genoverveje. Det er ikke den mest glamorøse eller moderne distribution – men den kører på næsten alt, holder power brugere produktive uden terminalen, og kan passe i din lomme.