At genkende om en e-mail er falsk, med svindel, ikke autentisk

E-mail-svindel er stigende, og svindlere bruger sofistikerede metoder til at narre folk. Lær hvordan du identificerer og undgår phishing og spoofing for at beskytte dine data.

At modtage mange, nogle gange hundrede, e-mails hver dag er blevet normalen. Det, der ikke bør være normalt, men som dog sker oftere, er at finde beskeder i indbakken, der ser ud til at komme fra banker, tjenesteudbydere eller endda kolleger, men som i virkeligheden skjuler et forsøg på datatyveri eller pengebedrag. E-mail-svindel, kendt som phishing og spoofing, er blevet mere insidøse og troværdige, at de endda kan narre de mest erfarne øjne.

LÆS OGSÅ:

Før man gør noget andet, som at klikke på et link eller downloade en vedhæftning, er det vigtigt at stoppe op og nøje observere nogle visuelle aspekter af beskeden. Disse er de mest almindelige advarselssignaler og ofte de mest effektive til at afsløre bedraget.

Afsender Maskeret og E-mailadresse

Den indledende bedrageri handler næsten altid om afsenderen. Adressen, der vises i "Fra"-feltet, er det første element, man skal kontrollere nøje.

• Det viste navn er ikke nok: man skal aldrig kun stoppe ved det viste navn, som "Poste Italiane" eller "Assistenza PayPal". Det er nemt for svindlere at forfalske dette felt. Den virkelige kontrol er på den fulde e-mailadresse, som findes i spidse parenteser (<>).
• Domain ikke svarende (Spoofing): en e-mail, der påstår at komme fra Amazon, men som har et domæne som <[email protected]> eller <[email protected]>, er næsten helt sikkert en falsifikation (*spoofing*). Domænet efter @ skal være det officielle.
• En meget anvendt teknik er typosquatting, hvor man erstatter et bogstav med et nummer (f.eks. myG0v i stedet for myGov) eller ændrer filtypen (.com i stedet for .it).
• Vær opmærksom på adresser, hvor bogstavet m er substitueret med rn eller l er erstattet med stort I: se hvor ens de er i dette eksempel: support@microsoft eller support@rnicrosoft samt mail-noreply@gmail eller mail-noreply@gmaiI.
• Falske interne konti: I arbejdsmiljøet er de farligste beskeder dem, der ser ud til at komme fra en kollega eller leder. Her skal man kontrollere, om domænet er internt, og om navnet svarer til virksomhedens standardstruktur.

Typiske Svindel-E-mailtitler

• De mest almindelige svindelbeskeder handler om en gevinster på en bestemt sum penge (altid meget høj og som mærkværdigt næsten altid starter med et 2), ofte ledsaget af emojis og brugen af sensationelle og triumferende toner for at tilskynde brugeren til at åbne e-mailen og klikke, hvor man ønskede.
• E-mails med spam relateret til Amazon er i kraftig stigning, med titler og ord som "Amazon har en overraskelse", "Amazon gave" eller "Gratis Amazon kuponer", mens beskeder, man skal være meget forsigtig med, indeholder snedige ord som "Advarsel om Amazon forfald", "Ny Amazon pakke" eller "Ankommer Amazon pakke", som alle er meget svære at opdage, hvis man er nybegynder.
• Beskeder om kryptovalutaer plejer at være meget svære at opdage, især hvis man allerede er interesseret i Bitcoin eller allerede har kryptovalutaer i sin e-wallet. Her skal man være meget opmærksom på beskeder der vedrører overførsel af Bitcoin, gevinster i store beløb af Bitcoin og invitationer til at hæve gratis Bitcoin (hvilket er umuligt).
• Selv i dag repræsenterer spam-beskeder om låste konti eller overførsler den bedste måde at få brugerne ind i phishing.

Indhold med Urgency, Trusler og Fejl

Svindlernes mål er at manipulere følelserne for at omgå vores rationalitet.

• Tone af hast og trussel: Enhver besked, der kræver en øjeblikkelig handling såsom "Din konto vil blive låst inden for 24 timer" eller "Klik straks for at indløse præmien", har til formål at skabe panik eller grådighed. Seriøse institutioner kommunikerer vigtige emner udvidet.
• Stavemåder og grammatikfejl: selvom svindelmetoder bliver mere sofistikerede, forbliver tilstedeværelsen af sætninger, der ikke flyder godt, tastefejl eller upålidelige oversættelser et klart alarmsignal. Et professionelt firma ville aldrig sende officielle meddelelser med åbenlyse fejl.
• Generisk tekst: hvis e-mailen begynder med en generisk "Kære kunde" eller "Kære bruger" i stedet for at bruge vores fulde navn, er det et tegn på en masseangreb (phishing). Målrettede angreb (Spear Phishing) kan derimod være meget personlige og baseret på tidligere stjålne data.

Suspicious Links and Attachments

Disse to elementer er de primære transportmidler for malware og tyveri af credentials.

Uden at klikke, skal du placere musen over linket eller knappen i e-mailen. Den destination, adressen vises i nederste venstre hjørne af browseren eller mail-klienten. Hvis linkteksten siger "bank.dk", men den faktiske URL viser https://underligt-site.ru/login.php, skal du ikke klikke under nogen omstændigheder.

Åbn aldrig vedhæftede filer fra ukendte eller uventede afsendere. Farlige filer har ofte filtyper som .exe, .zip, .js, men vær også opmærksom på tilsyneladende harmløse dokumenter som PDF-filer, som i nylige angreb har transporteret skadelige QR-koder for at omdirigere til phishing-sider på mobile enheder.

Advanced Technical Checks

Når tvivlen fortsætter, og e-mailen ser særdeles veludført ud, er den eneste måde at få ubestridelige beviser på at henvise til retsmedicinsk analyse, dvs. de tekniske data, som meddelelsen bringer med sig.

Afkode E-mail Headers

Hver e-mail gemmer en sektion kaldet komplet header (*header*), som registrerer den nøjagtige rute for meddelelsen gennem de forskellige e-mail-servere. At læse disse kode-linjer kan være svært, men der findes gratis værktøjer, der gør dem forståelige.

Proceduren er:

1. Udvinde Header: i mail-klienten (Gmail, Outlook, Thunderbird osv.) skal du finde muligheden "Vis original" eller "Vis beskedkilde". Kopier hele tekstblokken, som vises.
2. Analyse med et værktøj til at vide, om en site er farligt: indsæt teksten i en online header-analyzer.
   • MxToolbox Header Analyzer er et velkendt værktøj, der dekoder headeren og fremhæver ruten (de forskellige "hop") for meddelelsen.
   • EasyDMARC Header Analyzer dekoder ikke kun ruten, men kontrollerer også resultaterne af autentifikationsprotokoller som SPF, DKIM og DMARC, som er fundamentale for at forhindre spoofing. Hvis en af disse protokoller fejler, er e-mailen næsten helt sikkert falsk, selvom den ser legitim ud.

Tjek Link-sikkerhed

Hvis vi er fristet til at klikke, eller vil verificere et mistænkeligt link, der er hentet fra en e-mail, er det sikreste at gøre ikke at besøge det overhovedet og stole på en link checker.

• CheckPhish er en gratis service, der udfører en dybdegående scanning af linket og registrerer, om det er en klonet side (typosquatting) eller om den er til stede i databaser over kendte phishing-sider. Den angiver også tekniske detaljer, som skærmbilleder af destinationssiden, uden at besøge den direkte.
• Bitdefender Link Checker er endnu et pålideligt værktøj, der kontrollerer URL'en i forhold til databaser af malware og bedrageriske sider. Det er også meget nyttigt til at udvide og verificere forkortede URL'er.

Kontroller Krypteringen af Meddelelser

Gmail tilbyder også et nyttigt værktøj til at forstå, om e-mailen er officiel eller ej.

Sendt fra en klonede hjemmeside eller fra en hacker. På Gmail kan vi faktisk kontrollere, om en e-mail er beskyttet af et krypteringscertifikat, som er et bevis på gyldighed og autenticitet, og som aldrig må mangle.

I dag er alle officielle e-mails fra virksomheder og hjemmesider beskyttet med kryptering; hvis en besked modtages uden kryptering, viser Gmail et rødt hængelås øverst, ved siden af modtageren (som os, identificeret som til mig), for at fremhæve sikkerhedsproblemet. Hvis vi finder det røde hængelås, har vi et hint om e-mailens natur, men vi skal helt sikkert undersøge det: det er ikke en umiddelbar synonym for en falsk e-mail eller svindel. Hvis e-mailen angiver at komme fra en bank eller en vigtig virksomhed som Google, Facebook eller Apple og ikke er krypteret, bliver mistanken om, at det er svindel, meget højere. På den anden side, hvis en e-mail er krypteret, betyder det ikke nødvendigvis, at den stadig er autentisk.

Undgå e-mails der beder om login

Hvis der pludselig dukker en uanmodet e-mail op, hvor der meddeles en sikkerhedsfare, en ændring eller hvor der anmodes om en hvilken som helst form for intervention på bankkontoen eller en anden tjeneste med et link til at klikke for at løse problemet, er det altid en svindel i 100% af tilfældene.

Der er ingen tvivl om dette, fordi de eneste e-mails, hvor man skal klikke på et bekræftelseslink, kun sendes som følge af registrering af en ny konto.

Det kan bestemt ske, at nogen bruger vores e-mailadresse til at registrere sig på en hjemmeside, og også i dette tilfælde kan man ignorere e-mailen og ikke klikke på noget eller klikke på hvor der står "hvis det ikke var dig, der tilmeldte dig...".

I tilfælde af tvivl kan vi forsøge at få adgang til tjenesten fra en anden browser (ikke den samme, hvor vi har åbnet e-mailen), eller alternativt kontakte supporten for den tjeneste, vi har modtaget "advarsel-e-mailen" fra, for at bekræfte, at der faktisk ikke er noget problem. I alle tilfælde skal vi aldrig klikke på links i disse "ren frygt"-e-mails (frygten for at miste alle de penge, vi har tjent, får folk til at begå vanvittige handlinger!) og sørge for at slette dem eller markere dem som spam.

Andre tegn på falske e-mails

Her er nogle andre punkter, som folk ofte spørger om emnet, for at få et klart billede af e-mailsikkerhed:

• Hvad er Spear Phishing og Whaling? Det er målrettede former for phishing. Spear Phishing er rettet mod en specifik person eller gruppe (f.eks. ansatte i en afdeling) med et højt niveau af tilpasning. Whaling er en ekstrem form, der specifikt er målrettet ledere eller vigtige erhvervsfigurer, ofte med meget høje økonomiske anmodninger.
• Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har klikket på et falskt link? Hvis der ikke er indtastet oplysninger, er risikoen mindre, men ikke nul. Du skal straks frakoble enheden fra nettet, udføre en komplet antivirus-scanning, og hvis handlingen fandt sted på en virksomheds konto, skal den IT-afdeling straks underrettes.
• Spørger banker om adgangskoder via e-mail? Aldrig. Ingen bank, finansiel institution eller offentlig myndighed vil nogensinde anmode om loginoplysninger, adgangskoder, PIN-koder eller fulde kreditkortnumre via e-mail, SMS eller telefon. Enhver anmodning af denne art er en svindel i 100% af tilfældene.
• Hvordan rapporterer man en svindel-e-mail? Det er nyttigt at videresende den mistænkelige e-mail til sin e-mailudbyder (f.eks. [email protected] eller [email protected]), og for alvorlige svindelforsøg i Danmark, rapportere hændelsen til Postpolitik.

Resumé for en sikker aktion

For at opsummere, hver gang vi modtager en uventet e-mail, der kræver en hastende handling, eller som lover gevinster eller truende tab, skal vi følge denne tankegang og kontrolstrøm:

1. Stop hastigheden: ignorér paniktonen, og tag dig tid til at analysere beskeden.
2. Tjek afsenderen: analyser den fulde adresse, ikke kun det viste navn.
3. Verificer links: brug forhåndsvisningen ved at føre musen henover; hvis det er mistænkeligt, brug et link.

Checker online.

• Analysér teksten: find fejl, generaliteter og anmodninger om personlige oplysninger, men stol ikke kun på perfektion.
• Teknisk undersøgelse: ved vedholdende tvivl, udtræk overskriften og brug den på et Header Analyzer for at kontrollere SPF/DKIM/DMARC.

• Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har klikket på et falsk link? Hvis der ikke er indtastet data, er risikoen mindre men ikke nul. Du skal straks frakoble enheden fra nettet, køre en komplet antivirus-scanning og, hvis handlingen er sket på en erhvervskonto, straks informere IT-afdelingen.
• Spørger banker om adgangskode via email? Aldrig. Ingen bank, finansinstitution eller offentligt organ vil nogensinde anmode om loginoplysninger, adgangskoder, PIN-koder eller fulde kreditkortnumre via email, SMS eller telefon. Enhver anmodning af denne type er 100% en svindel.
• Hvordan rapporterer jeg en svindelemail? Det er nyttigt at videresende den mistænkelige email til din email-udbyder (f.eks. [email protected] eller [email protected]) og, for alvorlige svindelforsøg i Danmark, rapportere hændelsen til Politiets cyberafdeling.

Konklusioner

Heldigvis fungerer spamfiltrene i Gmail og Outlook rigtig godt og hjælper med at undgå de fleste falske, svindelagtige og uægte emails, vi kan støde på. Hvis vi modtager spam, der omgår de automatiske filtre, kan vi straks rapportere dem som spam, så vi ikke modtager flere lignende, som set i guiden Blokere Uønskede Emails i Gmail fra specifikke adresser.

Hvis vi derimod ønsker at integrere et endnu stærkere filter, der kan handle på flere konti, anbefaler vi at læse vores guide Blokere Spamemails, reklamer og uønskede beskeder. Til sidst kan vi kontrollere, om linksene i emails er sikre ved at bruge de tjenester, der er beskrevet i vores guide Hvordan ved jeg, om et site er farligt.